Rapport fra Tyrkiet.

af Kurt Christensen

I begyndelsen af maj 2001, tog Anne Marie og jeg på en uges ferie til Alanya i Tyrkiet

Ferien var perfekt, vejret var rigtig godt, maden og drinksene var billige, og omgivelserne var spændende og perfekte til lange traveture.

For mig havde ferien en ekstra oplevelse. Bilerne i Tyrkiet er for de flestes ved-kommende de samme som dem vi selv kører rundt i heroppe i Danmark, men p.g.a. høje import afgifter på luxusvarer, har man også i en del år licensfremstillet biler i Tyrkiet.

Honda (Anadolu Honda), Ford (Ford Otosan), Hyundai (Hyundai Assan), Peugeot (Karsan), Opel , Toyota (Toyotasa) Renault (Oyak Renault) og Fiat (Tofas) laver alle biler på samlefabrikker i Tyrkiet. De fleste modeller som sælges i dag, er helt magen til dem som vi kender i Europa, men nogle få er lavet til Tyrkiet alene.

Tofas laver modellerne Dogan og Kartal, som egentlig er moderniserede FIAT 131. Tofas laver også FIAT Palio og Siena, som er designet til bestemte markeder i Øst-europa og Syd Amerika.

Reanult laver en Clio med stort bagagerum med navnet "Symbol". Denne model sælger ret godt i Tyrkiet, og er med stor succes eksporteret til andre lande i Østeuropa under navnet "Thalia"

Alle biler som fremstilles i Tyrkiet i dag, er af udenlandsk oprindelse. Midt i 90’erne fik Fadil Akgündüz den ide at fremstille et helt nyt selvstændigt mærke "Jetpa". Modellen som skulle sælges i hele verden fik navnet "IMZA" med betegnelsen 700. (For at markere 700 året for oprettelsen af det Osmanniske rige!).

Efter at have trykt nogle flotte brochurer, og vist et par prototyper frem i Geneve, begyndte man at indsamle penge til at finansiere projektet. Firmaet skulle bruge en miliard dollars til udviklingen af den nye bil.

Formidlere blev sendt afsted til moskeer, foreninger, venner og familie. Også blandt tyrkere i udlandet, især i Tyskland blev der flittigt investeret i det der skulle være tyrkiets folkevogn.

I alt 1,2 milliard € anslår man at der blev investeret.

Projektet viste sig desværre at være svindel. Pengene blev aldrig brugt til produktion af IMZA biler, men sivede ud af firmaet i en lind strøm. Uheldigt for de mange der mistede al deres opsparing.

Fadil Akgündüz der var hovedmanden skulle egentlig for retten for svindel, men fordi han i 2002 blev valgt til perlamentet og har immunitet, kan han ikke retsforfølges. I hvert fald ikke så længe han er i parlamentet. En tyrkisk avis anslår at han står til 240 års fængsel!

På grund af det varme og tørre vejr i Tyrkiet, er der stadig mange gamle biler på vejene. Det er derfor ikke usædvanligt at se en 30 år gammel ANADOL med hele familien på tur.

Anadol blev med stolthed introduceret i 1966, som den første Tyrkisk fremstillede bil.

Den første prototype blev vist på London Motor Show i 1965 som en Reliant FW5.

I 6o'erne udviklede det Engelske firma Reliant nogle ret enkle biler beregnet til produktion i lande uden egen bil-industri. Ideen var at bruge komponenter fra eksisterende modeller, f.eks. Ford, og sætte dem sammen med et lokalt fremstillet glasfiber karosseri. Ud over Anadol udviklede Reliant en bil til Israel, der havde navnet SABRA.Gennem 60'erne og 70'erne fortsatte man at forbedre den smukke 2 dørs sedan. I begyndelsen havde den en 1,2L Ford motor, som i 1970 blev erstattet af en 1,3L.

I 1974 kom en stationcar på programmet, denne model havde en 1,6L motor også fra Ford programmet. I 1974 kom også en anden nyhed, en flot Sport Coupe STC-16, som havde samme chassis ramme og den samme 1,6L motor som sedan', men nu med 68 HK.

Det Tyrkiske marked var dog endnu ikke parat til denne type bil, og salget gik dårligt, og modellen forsvandt igen allerede i 1978.

Med små ændringer ude og inde blev ANADOL fremstillet indtil 1981. Da blev den erstattet af en ny model kaldet ANADOL 16. Det var i bund og grund den samme konstruktion nu udstyret med en 1,6L motor.

Bilen havde et højst usædvanligt (usmageligt!) karosseri. Jeg ved ikke hvem der var mester for dette design, men som man jo kunne vente, så solgte bilen dårligt. Det var begyndelsen til enden på Anadol perioden.

Ford var i mellemtiden blevet mere engageret i mærket, og efter at den Europæiske Taunus var blevet erstattet af Sierra i 1982, begyndte produktionen af Otosan Taunus i Tyrkiet i 1986. Taunus var i begyndelsen mage til den Europæiske model, men senere blev den face-lifted med nye lygter for og bag. . Taunus var den sidste model som Otosan fremstillede til Tyrkiet alene, og produktionen stoppede i 1993. I dag samles forskellige Ford modeller som vi også kender fra det Europæiske program.

Skema over de forskellige OTOSAN / ANADOL modeller.

ÅR	MODEL	MOTOR	HP (DIN)	KAROSSERI	BEMÆRKNINGER
1966 - 1968	ANADOL	1198	49/4800	2 D SALOON	FORD ANGLIA MOTOR
1969 - 1971	ANADOL	1298	49/4800	2 D SALOON
1971 - 1973	ANADOL	1298	54/5500	2/4 D SALOON
1973 - 1976	ANADOL	1298	54/5500	2/4 D SALOON	NY FRONT,BAGENDE OG INTERIØR
1976 - 1981	ANADOL SL	1298	54/5500	4 D SALOON	SL LUXURY, ændringer for og bag
1981 - 1982	ANADOL 16	1594	70/5300	4 D SALOON	NYT KARROSSERI
1983 -1984	ANADOL 16	1594	70/5300	4 D SALOON	FORD OHC MOTOR
1974 - 1982	ANADOL SV	1599	65/5200	5 D ST.CAR
1974 - 1978	STC-16	1599	68/5200	2 D COUPE	GLASFIBER SPORTS COUPE
1978	BÖCEK	1298	54/5500	BEACH BUGGY
197X - 19XX	OTOSAN 500	1298	54/5500	Pick-up
19XX - 19XX	OTOSAN600D	1881	58/4500	Pick-up	Diesel
1986 - 1989	TAUNUS 1,6 GL	1593	70/5300/	4 D SALOON	SAMME SOM TYSK TAUNUS 1984
1989 - 1992	TAUNUS 1,6 GL	1593	80/5500	4 D SALOON	4 FORLYGTER
1989 - 1991	TAUNUS 2,0 GLS	1993	100//5200	4 D SALOON	4 FORLYGTER
1992 - 1993	TAUNUS GT	1593	84/5500	4 D SALOON	NY FRONT OG BAGENDE
1992 - 1993	TAUNUS GTS	1993	105/5500	4 D SALOON	NY FRONT OG BAGENDE
					KURT November 2004

Flere tyrkiske køretøjer